Jeg elsker Twitter, ingen tvivl derom! Men jeg kan til tider godt blive i tvivl om “reglerne” på Twitter. Er det kun til vidensdeling og hjælp, eller er der også plads til den almindelige sociale omgang?
Jeg skal være den første til at indrømme at jeg er meget på Twitter, måske det hænger sammen med mit arbejde hvor jeg til daglig arbejder alene og så er det jo rart at have nogen at “snakke” med lige ved hånden. Til trods for at jeg ikke rigtigt kunne begå mig på Facebook og det er da også blevet nævnt at jeg måske er lidt asocial i den retning (ikke i en ond mening), så syntes jeg da selv at jeg er meget social på Twitter – men måske endda for meget.
Alle personer der henvender sig til mig, de får svar tilbage, om det så blot er “god morgen” så er jeg der med en tilbagemeldning - det manglede da bare! I starten var Twitter for mig en mulig salgskanal, det er det slet ikke mere – nu er det min kontaktbog til en masse fagfolk samt spændende og søde og rare personer, og det kan godt skabe lidt problemer at follower listen er et bredt og forskelligt udbud af personligheder - tror jeg?
Nogle af de personer som jeg følger, der er det lige på og hårdt med vidensdelingen og ikke så meget andet, det virker på mig som om der ikke er plads til andet – eller også er man måske bange for at komme med lidt sjov og spas fordi det så bliver tolket som “støj” og så bliver man unfollowed på den konto – det tror jeg nemlig selv at jeg har været ude for
Vi mennesker er så forskellige
Jeg er helt klar over at vi mennesker er meget forskellige, hvad vi opfatter som “støj” er meget individuelt, nogle personer vil udelukkende kun have brugbare ting i flowet osv. Sådan en person er jeg ikke, jeg er imøde-kommende over for det hele, så på den konto er jeg jo meget mere social end så mange andre
Skulle der være nogle at dem jeg følger, der i længere tid måske har “overdrevet” det sociale og ikke kommet med noget jeg kan bruge, så ryger de ikke af den grund – fordi de bidrager stadigvæk til det vigtigste for mig, nemlig fællesskabet!
Det er lidt ligesom med overboen eller naboen, selvom de larmer en gang imellem, så er de jo rare at have fordi vi alligevel kan hjælpe hinanden i hverdagen med mangt og meget, og skulle det alligevel ske at larmen bliver i overkanten, så skal man da blot gøre opmærksom på dette, fordi det kunne jo være at man ikke slet var klar over “problemet” og dette kunne jeg også godt tænke mig var gældende på Twitter.
Er der nogle regler, og i så fald – hvilke?
Personligt har jeg oplevet at når jeg er blevet lidt for social, måske i weekenden hvor der bliver twittet en del “privat”, så kan jeg se at der er nogle follower der hopper fra – og det syntes jeg jo er ærgeligt, fordi de går jo bare uden at sige farvel eller uden at sige hvorfor de har mistet interessen for mig.
Jeg ser ikke mig selv som en der bidrager med de gode råd og henvisninger til diverse sider på nettet, jeg er bare en “flinker fyr” der godt kan lide at møde forskellige mennesker og prøver at hjælpe hvor jeg syntes at jeg kan være behjælpelig!
Men så er det alligevel jeg kommer til at tænke på følgende…
-
Er der nogle regler omkring gøren og laden på Twitter?
-
Er Twitter kun et vidensdelings media og skal sociale udvekslinger henføres til Facebook?
- Er der plads til personer som ikke selv bidrager med “guldet” men kun formidler (RT)?
- Bidrager jeg med noget interessant til dig?
Dette er nogle af mine spørgsmål, set udfra min egen aktivitet og oplevelse på Twitter, der er sikkert mange flere når det kommer til stykket. Men har du både spørgsmål, svar og oplevelser, så er du velkommen til at kommentere dem herunder.



Jeg havde det i starten lige som dig. Var meget i tvivl om hvad man kunne, og hvor meget “privat” snak man måtte komme med, og frygtede da også jeg blev unfollowede pga for meget sjov og ballade. Nu er min personlige holdning at followers ikke skal være et mål i sig selv på twitter. Jeg vil hellere følge 10 mennesker som også følger mig som jeg kan tillade mig at kommunikere det jeg har lyst til uden at skulle frygte de forsvinder.
Med andre ord, jeg skriver stort set det jeg har lyst til på twitter. Nogle dage er det rent bussiness/videndeling mens det andre dage er ren spas og igen andre dage er et godt mix. Ja det har kostede lidt followers, men igen så må det gøre det – for uden alt dette var twitter langt mindre attraktivt for mig, og jeg ville da være ked af hvis dette kun kunne ske på facebook, for der kommer jeg helt ærligt ikke så meget.
Det var vist svar på punkt 1 og 2.
3. Selvfølgelig er der plads til personer der kun RTer, efter min mening er der plads til alle på twitter, og ser det lige som dig mere som en netværksplatform end en ren videndeling platform.
4. Så sent som i aften har du hjulpet mig mere end de fleste andre jeg følger- Udover det så følger jeg med her på bloggen ,hvor du jo kommer med masser af guld – og det så jeg ikke hvis du ikke tweetede det da, min RSS reader stort set er gået på pension – er det ikke på twitter findes det ikke hos mig.
Kan du ha’ en god aften, glæder mig til fortsat at følge med i både spas og det mere seriøse
Jeg mener også at der skal være plads til det hele, tror de fleste finder en balance. Jeg kører mest fagligt indhold, men kan da godt hygge mig med lidt sjov ind i mellem. Brug Twitter som du har lyst til, hvis folk ikke følger dig er det jo dem som går glip af noget, ikke dig
Mange tak for jeres svar og deltagelse på dette spørgsmål! Jeg havde regnet med at der nok ikke ville være mange kommentarer, da det måske er noget man ikke rigtig taler om, men blot accepterer at sådan er det bare!
@Martin Jeg er næsten ved at have det som dig selv, men bliver dog stadigvæk ærgelig over at “miste” follower. Og så er det virkeligt dejligt at høre at du syntes at jeg kommer med lidt “guld” her på bloggen, det sætter jeg virkelig meget pris på.
@Ulstrup Du har ret, man finder hurtigt en naturlig balance, måske fordi man finder ud af at man bliver “straffet” ved at followers bliver unfollowers. Men som du selv skriver, det er jo bare synd for dem