
Når vi retweeter hinandens tweets på twitter, har det så nogen effekt – f.eks. i henhold til SEO (søgemaskineoptimering), eller er det blot en endeløs strøm af de samme beskeder som vi sender på kryds og tværs af hinanden?
Jeg gør det, du gør det – ja vi alle gør det hver eneste dag, retweeter hinandens tweets på twitter, men her på det sidste har jeg spurgt mig selv om der er en mening med galskaben, har det en effekt på nettet i forhold til søgeresultater på eks. Google – eller er det bare en irriterende funktion som vi bruger for at være flinke og hjælpsomme over for hinanden på det sociale medie?
Mon ikke at andre twitters har fået samme tweet fra samme afsender?
Grunden til at jeg kom til at undre mig er antallet på de followers, som de personer jeg følger har i porteføljen, hvor stor er chancen for, at når jeg retweeter at selve twettet rammer en person som ikke allerede har fået samme tweet, simpelthen fordi vi følger de samme personer… jeg følger bl.a. følgende personer som i skrivende stund har følgende antal follower.
- @Rosenstand (1688 follower)
- @Thorborg (5244 follower)
- @demib (3867 follower)
- @Webanalytiker (1076 follower)
- @Larsbachmann (1013 follower)
- @GrosenFriis (534 follower)
- @Ulstrup (1077 follower)
- @IbPotter (1325 follower)
- osv.
Hvis et at mine tweets ville blive retweetet af nogle af de herrre som er nævnt herover, men også fra personer som “kun” har 150 – 250 – 350 follower, så ville det selvfølgelig have en meget stor betydning for mig som pt. har 188 followers i forhold til spredning og kendskab til mit tweet, men også for mig som person, men hvis jeg nu, som den flinke mand jeg nu engang er, retweeter et af de herres tweet’s, hvor stor en betydning vil det så have?
Så derfor, kan tweets bruges i forbindelse med SEO?
Såfremt vi nu retweeter et blogindlæg fra f.eks. @Rosenstand, der er måske 100 personer der gør dette, og Google kigger formentlig på alle de tweets som havner ude på nettet! Har det så en SEO mæssig betydning, er det noget vi kan bruge til noget – til noget mere målrettet mener jeg, eller ved Google at dette er blot et tweet, så det kører vi blot let og elegant henover?
Nu skal det ikke lyde som om at jeg ikke vil retweete mere, fordi det vil jeg helt klart, men jeg var blot nysgerrig og interesseret i at høre nærmere omkring ovenstående, så derfor – jeg ved det ikke, måske gør du – så smid en kommentar hvis du har lyst!



Hej Jan
Man kan altid tælle antal RT’s, det giver et lille billede af eksponeringen.
Man kan også måle effekten af RT’s hvis man sætter Google Analytics URL parametre på. Det har Google jo et tool til, hvis du ikke kender det, så findes det her:
Google URL builder
Og så er det jo også for nylig blevet meddelt af Hr. Matt Cutts, at Google så småt begynder at tillægge værdi til RT’s med udgående links. Video kan du se her:
Does Google use data from social sites in ranking?
Der er ikke tale om traditionel PageRank men om at man kan opnå en Social Rank, som bliver en (forhåbentlig ny) indikator, som får en betydning for, hvordan sider bliver ranket i Google, på linie med alle de mange øvrige rank-indikatorer.
Sidstnævnte er i mine øjne en rigtig god ide, jeg synes det giver rigtig god mening at kigge på, hvor meget et link bliver “omtalt” i sociale medier.
/Grosen Friis
SocialRank er et argument, men der er jo også en lang række aggregeringstjenester (hvoraf visse kører med go’e gammeldaws links, altså uden no-follow), som opsamler ting og sager, der har været retweetet et tilstækkeligt antal gange.
Som allerede nævnt af de to herrer herover: Det HAR værdi i forhold til SEO. Dels via “socialjuice” (den nye linkjuice…?) og dels via de steder, der parser tweets ud uden at sætte nofollow på.
Og så er der jo den mulige effekt, der ligger i at få followers via retweets.
@kasperbergholt
Super relevant pointe at få med!
/Grosen Friis
Og så skal man ikke kimse af muligheden for at bruge de her RT’s til at skabe relationer til andre. Lur mig, om ikke selv folk med ret mange followers bemærker det, når deres ting bliver retweetet – også selvom det sker fra en person med knap så mange followers.
Lidt i stil med folk, der jævnligt kommenterer fornuftigt på ens blog. Dem kan man heller ikke lade være med at bemærke.
Og gode relationer kan sagtens kaste alt muligt af sig, som kan have både SEO-værdi og værdi på andre måder. Bekendtskaber kan åbne mange døre.
Helt enig i, at det kan have en rigtig god effekt. Som du også er lidt inde på, så skal man dog ikke lade sig forblænde af de høje antal followers. Der er desværre mange der ikke har helt den rækkevidde som tallene antyder
@Grosen Friis — Tak!
Der bli’r desværre bare længere og længere mellem snapsene, synes jeg. As usual…
Hej Jan
Rigtig relevant indlæg
Er der ikke også en rating ved RT?
) På samme måde forsøger jeg kun at RT’e links som jeg kan stå inde for
Jeg ved da at jeg kigger en ekstra gang på et link hvis der er mange der RT’er det – en slags hvis så mange synes det er godt må jeg hellere få det med på min læseliste(og ja, jeg ved at der er rigtig mange fluer der spiser…
Desuden er der jo tidsfaktoren. Jeg har desværre ikke tid til at følge min stream minutiøst hele dagen og en tweet der kommer ind mens jeg er på, har større effekt end en der ligger iblandt de 200 jeg skimmer når jeg kommer tilbage til computeren.
og til sidst – jeg har fundet langt de fleste af dem jeg følger fordi jeg har læst en blog elller lignende baseret på et RT og selvom twitter endnu ikke er FB er der alligevel et par stykker der bruger det
Så nu vil jeg RT linket til dette blog indlæg og håbe det virker
ReTweets er hele essensen i Twitter.
Jeg følger rigtig mange på Twitter. Jeg hader at gå glip af noget, så jeg får sjældent ryddet op.
Men netop når man følge mange, så misser man også noget, da strømmen er laaang. Og så er det fedt at løbe ind i en retweet af noget godt.
Og klart er der også en masse rygklapperi i det. Der er retweets der kommer så hurtigt, at indlægget ikke kan være læst inden
Sådan er det – og det er da også helt fint.
Når nogen – som nu dig Jan – har skrevet et godt blogindlæg, så skal det klart retweetes. Og selvfølgelig bruger Google det i deres algoritme – alt andet ville være nollert.
Når jeg har lagt masse af tid i et podcast, så er det bedste jeg ved, når andre bakker op ved at retweete. Det er en suveræn oplevelse.
Så thumbs up for retweet.
Tak for dette indlæg og alle jeres svar! Jeg har længe spekuleret på det med RT’s, men uden at få spurgt de kloge jeg tweetes med.
For dem som ikke er genstand for så meget rygklapperi, kan RT’s også fungere som en slags godkendelse af det postede indhold – og altså en form for pejling på, hvad der er ekstra interessant for andre…
Tusinde tak til jer alle sammen for jeres kommentarer til dette indlæg. Det står nu helt klart for mig at retweets er værdiskabende på rigtigt mange måder, ingen tvivl derom!
Blogindlægget er i skrivende stund blevet retweetet ud til 6601 personer (ja, jeg har talt dem alle sammen) og det har affødt 3 nye follower
så retweets har helt klart en værdi!
Med henblik på disse “aggregeringstjenester” som nævnes af @Kasper Bergholt og @Rosenstand som opsamler disse tweets, den URL som der her er tale om, er det en URL som er i selve indholdet af tweetet og er der forskel på om det er en “ren” URL eller om det er en forkortet URL som f.eks. med bit.ly?
Der er forskel på de forskellige URL forkortelsestjenester. Bit.ly er seo venlig, i det den laver en 301 redirect.
Det svinger meget, hvad de her aggregeringstjenester gør.
Se f.eks. dette eksempel med Topsy.com:
http://topsy.com/www.jansblog.dk/twitter/har-retweet-paa-twitter-nogen-vaerdi.html
Her er der nofollow på det direkte link til din blog, mens det bliver overført værdi til bit.ly-linksene i de enkelte tweets.
@Potter @Frank – mange tak for svar
Kan man, såfremt der selvølgelig er nok af tweets fra forskellige personer, direkte linkbuilde med tweets… og dermed få lidt linkjuice på den konto?
De her links hører i høj grad til “mange bække små”-kategorien, så du skal ikke forvente dig underværker af dem i sig selv.
@Frank – tænkte også at det måtte være for godt til at kunne være sandt
Mange tak!
Hej Jan
Fremragende indlæg – som du selv nævner de i posten givet et RT både værdi i forhold til omdømme og SEO.
Som @Kasper Bergholt og @Rosenstand nævner er der SEO værdi i RT i forhold til aggregeringstjenester og socialjuice – men tænk også i reach.
Et Retweet kan hurtigt komme ud til mange personer – og hvis bare nogle få af dem tilfældigvis har en blog eller en anden hjemmeside og refererer til dit site vha. af det link de modtog i tweeted – så er der decideret SEO værdi.
Og med Twitter er den reach jo netop blevet langt større – og dermed er muligheden for at opnå links på den måde også meget større. Det samme er på sin vis også gældende for Facebook.
Super indlæg – tak for det!
Dem jeg følger, følger jeg, fordi de beriger mig med info og viden, som jeg ikke får andre steder fra. Dem jeg RT er udelukkende, dem som passer ind i min profil, altså twet, som jeg selv kunne have skrevet, men ikke skrev. Jeg læser mange RT, fordi det ofte er her jeg finder de gode twitter, som jeg så følger. Jeg fravælger tit af følge nogen, som har mange de følger. Jeg oplever det sådan, at de følger ukritisk. Det kan være en fejl, fra min side at tænke sådan. Der er meget rykklapperri her på Twitter. Dårlige twit bliver RT med den eneste begrundelse – hjælper jeg dig hjælper du mig.
Mange af dem jeg følger finder jeg på Linkedin. Jeg RT også nogen, som jeg ellers ikke følger.
Spændende emne, Jan!
Jeg ved ikke om du kender tweetreach.com? Den kan tælle sammen for dig, hvor mange du når ud til, og du kan få et overblik over, hvor mange der modtager dit tweet, hvor mange gange. Det er et super værktøj.
Se fx statistik på dit tweet om dette indlæg her:
http://tweetreach.com/reach?q=http://bit.ly/h6PQ4Q
Jeg har tænkt det samme: At vi alle sammen følger de samme, og hvorfor skal vi have det samme tweet så mange gange? Men tweetreach viser jo netop, at langt størstedelen kun modtager tweetet én gang.
Du når altså ud til mange flere for hvert eneste retweet!
@Rasmus @Bodil @Morten – mange tak for jeres kommentar og tak for linket @Morten, så slipper jeg for at sidde og tælle maunelt