En hyldest til Twitter som Social Media

Jeg havde godt nok hørt om Twitter, men jeg havde egentlig aldrig forestillet mig at jeg selv en dag skulle sidde og twitter eller sende tweets som det hedder.

Hvorfor kom jeg så alligevel på Twitter? Ja, det kan jeg faktisk takke Thomas Rosenstand for, ikke fordi han havde kontaktet mig og sagt “Jan, du skal på Twitter” for jeg kender desværre ikke Thomas personligt.

Men fordi jeg til daglig er ejer af en webshop som hedder Lys og Stil og som hostes hos DanDomain, fik jeg et godt tilbud om at købe en e-bog der på daværende tidspunkt hed SEO-LEX 10 – i dag er bogen så udkommet i en nyere udgave, nemlig SEO-LEX 11.

I denne e-bog bliver Twitter omtalt som ”en genial platform” sammen med en kort beskrivelse af hvordan og hvorledes Twitter fungere som social media. Men afslutningsvis bliver man også rådet til at sikre sit navn, således at andre med urent mel i posen ikke kan oprette en twitter konto i ens navn… det var en god idé, så derfor er jeg i dag på Twitter.

Så var jeg på Twitter og hvad så… Jeg startede med at følge Thomas for at se hvad han skrev af gode ting, jeg havde jo havde købt hans bog om søgemaskineoptimering, så det var et godt udgangspunkt. Det blev hurtigt til at jeg begyndte at følge flere og flere interessante og spændende personer og det handlede alt sammen om e-handel, AdWords, SEO osv.

Jeg kommentere et par enkelte tweets så godt jeg kunne, men det var nogle meget kompetente personer jeg fulgte og det var meget teknisk, nogle gange anede jeg faktisk ikke hvad det handlede om.

Men jeg spurgte for at blive klogere og jeg fik da også svar tilbage. Og så kom dagen, pludselig fik jeg også en der fulgte mig og ikke kun en, men hele tre personer. Jeg husker det som det var i går, Jon Ussing , Simon Willer og Kurt Moskjær Andersen var de første og tusinde tak skal i have for denne handling, som viste sig at have en usædvanlig stor betydning for mig.

I skrivende stund har jeg 70 follower og jeg følger selv pt. ca. 90 personer og det er blevet lidt mere spredt, det handler ikke kun om nethandel og hjemmesider, nu er det blevet en mere social platform for mig, hvor ordet netværk har en meget stor betydning. Et netværk jeg benytter hver eneste dag og som jeg i dag ikke ville være foruden.

Jeg har været utrolig heldig at møde en masse søde, rare og flinke personer på Twitter og har endda været lige så heldig at møde nogle af dem i den virkelige verden også, nemlig Tim Liljendahl og Lars Hyldegaard.

Jeg kunne faktisk skrive en masse gode ting om mange af dem som jeg følger og som også følger mig, men det må blive en anden gang, så jeg vil afslutningsvis citere Martin Nielsen og sige…

#citat: “at komme på Twitter er en af de bedste online beslutninger jeg nogensinde har foretaget mig”.

Vi tweetes ved…

SEMAward nomineret 2010

About Jan Jensen

Jeg håber du kunne lide mit indlæg og du er velkommen til at kommenterer herunder! Syntes du at andre kunne have gavn eller have interesse i at læse ovenstående, så husk at stemme på aNyhed.dk eller send et Tweet via Twitter. Tak for din hjælp og interesse og på forhånd tak, med venlig hilsen Jan Jensen