
Post Danmark er på nye eventyr, denne gang har de kastet sig over madudbringning til de ældre i København, de er glade over at have vundet Københavns Kommunes udbud og har fået alle deres vogne ombygget til opbevaring af mad – derfor er der ikke plads til virksomhedernes pakker!
Måske har du fulgt med i debatten på Amino omkring Post Danmark og deres horrible prisstigninger, ellers kan du se hele smøren her “Post Danmarks prisstigninger pr. 1 april – hvad gør i” eller du kan læse mit eget indlæg her på bloggen “Post Danmark er ødelæggende for e-handel i Danmark” – nu er turen så kommet til de ældre i København som skal have leveret deres aftensmad af Post Danmark.
Et spørgsmål som ret hurtigt kommer på mine læber er, hvordan pokker vil de kunne leverer mad til tiden, når de ikke engang kan klare deres eget kerneområde” – og her er det tydeligt at det kan de heller ikke… der har allerede været en række skriverier i de danske aviser.
- Post Danmark til sultne ældre: Undskyld
- 93-årig måtte nøjes med et æg til aftensmad
- 88-årige Ruth fik natmad fra Post Danmark
- København raser over Post Danmarks madlevering
Det værste af det hele er, at vi er en hel nation af virksomheder som kunne have underrettet Københavns Kommune omkring dette allerede da forslaget blev offentligt gjort den første dag – hvordan i al verden skal det kunne lade sig gøre for Post Danmark at leverer mad ud på præcise tidspunkter af dagen, når selvsamme firma ikke engang kan omdele en postpakke der blot skal over på den anden side af gaden uden at det tager 2 dage!
Pakker og breve der forsvinder ud i den blå luft… tænk på de stakkels ældre mennesker der ringer til kundeservice og spørger efter deres mad fordi de ikke har modtaget den endnu, de ender jo med at få svaret – vi beklager, men deres mad er forsvundet, er de rar at gå ind på vores side hvor de kan udfylde en efterlysning på deres mad – og vi ved jo godt hvordan det ender!
Pludselig forstår jeg alting meget bedre!
I forbindelse med de voldsomme prisstigninger pr. 1 april 2011, som gudskelov (for Post Danmmark’s skyld) er taget op til fornyelse – er virksomhederne blevet oplyst at pakkerne fylder alt for meget i postbilerne, og at det derfor er meget dyrt i transport – men det passer jo ikke!
Det er selvfølgelig fordi at alle deres biler er blevet bygget om til madkørsel og at der derfor er blevet meget mindre plads til virksomhedernes pakker i vognene, og regningen – ja, man fristes til at tro at den skulle gives videre, at den skulle lægges over på erhvervslivet og de danske virksomheder, fordi det er jo ikke helt billigt at bygge customs cars og samtidigt presse priserne i bund for at vinde en udbudskonkurrence, det koster kassen – det koster papkassen og derfor skal de helst være så små som overhovedet muligt.
Alene Københavns Kommunes besparelse er på 20 procent set i forhold til udgifterne i 2010 – sagt med andre ord, Post Danmark skal nu finde de 20 procent som de får mindre i hyre i forhold til den forrige transportør et eller andet sted – så måske var det derfor at man fandt på den historie med kasserne, som jo bare var rent luft
Men idéen om at virksomhederne måske skulle betale for det nye mad eventyr er slået fejl, der var simpelthen alt for mange virksomheder der havde luftet tanken om at forlade Post Danmark, så hvor skal pengene så hentes, det bliver spændende at se hvad der sker i næste uges afsnit af Posten i Danmark… hvad tror du?



Ja, endnu en gang betaler vi for deres dyre investeringer. Tænk blot på de mange millioner, der er investeret i brevsortering, hvorefter brevmængden faldt. De kunne i stedet have hyret nogle østarbejdere til sorteringen
De har sikkert også skudt rigtig mange penge i PostSelv-løsningen, men indtil nu har jeg kun oplevet kø ved maskinen 1 gang, og der var kun 1 foran. Det ser ikke ud til, at det har været investeringen værd.
Så er der de der moderne postbokse, som sikkert kræver 1 ekstra medarbejder til at håndtere fejl og hjælpe kunderne. Har nok også kostet en god sjat penge, men jeg tror ikke, at det mindsker deres udgifter.
Lad renovationsfirmaerne dele post ud – og så lad postomdeling og afhentning af skrald ske 3 gange om ugen. Skraldemændene skal slæbe lidt mindre, og kørslen optimeres, da bilerne er fyldt med “varer” på både ud- og hjemturen.
Hej Johnny
Post Danmark er en ordentlig arbejdsgiver, som ikke skelner mellem, hvor medarbejderne er født. Den holdning er jeg meget enig i !
Postselv-løsningen blev indført for at undgå køen på posthuset (serviceforbedring). Det har du jo haft glæde af, ikk’ ?
Døgnposten er primært indført for at øge muligheden for at afhente ens pakke (serviceforbedring). Selvfølgelig koster det en investering.
Ethvert renovationsfirma – eller for den sags skyld – enhver anden virksomhed kan i dag omdele post. P.t. er der bare ingen, der ser en forretning i det.
Post Danmark er det bedste service virksomhed i danmark.
Hvis de ikke var der ville i aldrig får jeres pakker, hvorfor ser i kun på det negative med mad det er jo lige startet.
Noget være bøvl du skriver jan jensen post danmark tager meget hensyn til alt hva med døgnposten den koster jo også en del.
@Henrik – tak for dit svar og velkommen her på bloggen!
Det er dejligt at at du syntes Post Danmark har den bedste service i Danmark, for mit eget vedkommende har jeg ikke oplevet andet end serviceforringelser igennem de 5 år jeg nu har drevet virksomhed.
- postpakker (5 kg.) er steget fra kr. 44,- til nu kr. 80,- pr. 1 april (stigning på over 80%)
- dag-til-dag leveringsgaranti er bortfaldet, du kan ikke længere få refunderet din porto så fremt din pakke ikke var fremme dagen efter som lovet
- prisen på volumen pakker er dobblet op i forhold til f.eks. GLS
Men ok, Post Danmark er også en virksomhed der skal tjene penge, fuld respekt for det – problemet er bare at den Danske Stat (du og jeg)stadigvæk ejer 40% af Post Danmark, så alle de investeringer de foretager og som slår fejl, dem kommer vi til at betale – enten som kunder eller som skatteyder.
Post Danmark er så dårlige til at tjene penge, at vores egen regering har forslået at alle andre transportører skulle afleverer noget af deres overskud til Post Danmark fordi de ikke selv kan få det til at løbe rundt.
Når Post Danmark så begynder at dele mad ud, så må det nødvendigvis være på bekostning af noget andet. Så derfor er der opstillet døgnbokse rundt omkring, jeg ved ikke hvor meget de bliver brugt, men mine kunder benytter sig ikke af dem.
Men Post Danmark er ikke kun skidt, de har også nogle helt fantastiske medarbejdere som jeg møder og taler med hver eneste dag, men de kan også nikke genkendene til alle serviceforringelserne!
Hej Jan
Faktuelle fejl
En prisforhøjelse er ingen serviceforringelse !
Post Danmark A/S er 100% ejet af Posten Norden AB.
Det er bestyrelsen – valgt af ejerne – som styrer et aktieselskabs udvikling.
Der blev opstillet Døgnposte længe før det “blev tænkt på” madudbringning.
Det står dig og enhver anden frit for at benytte GLS.
Regeringen ville gerne sikre, at “nogen” ville bringe pakker ud i hele landet.
Derfor skal alle bidrage til det, da der intet forretningsmæssigt incitament er i at omdele pakker f.eks. i Nørre Vorupør.
Personligt er jeg ikke oplvet serviceforringelser, som har haft reel betydning. Har du ?
Hej Eigil – tak for dine kommentarer og velkommen her på bloggen.
Med mindre at Wikipedia er mangelfuldt, så fortæller dette citat da meget klart fordelingen af Posten Norden AB “Posten Norden AB er ejet af den svenske stat med 60% og af den danske stat med 40%, men stemmerne er fordelt med 50% til hver af de to stater”…
De voldsomme prisstigninger er fuldstændig korrekte, uanset om der på andre områder er prisnedsættelser – som bruger af pakkeforsendelser er jeg da fløjtende ligeglad med om priserne sættes ned på breve.
Som du selv skriver, så er jeg også helt klart for at private virksomheder skal konkurrere mod hinanden, men det skal ske på lige vilkår – og når regeringen går ind og vil lave overskudsdeling til Post Danmark’s fordel (som er mere eller mindre statsejet), så er det ikke konkurrence på lige vilkår. Det er jo ikke GLS, UPS eller Danske Fragtmænd’s skyld at emailen blev opfundet og derfor har reduceret Post Danmark’s omsætning – så hvorfor skal de straffes!
En prisstigning i sig selv er ikke en service forringelse, men på blot 5 år er prisen på en 5 kg. pakke steget fra kr. 44,- til kr. 80,- pr. 1. april – det er stigning på ikke mindre end 82 procent og pakken kommer ikke hurtigere frem af den grund, så derfor vil jeg mene at det omend ikke en service forringelse, så i hvert fald en forringelse.
Jeg kender ikke andre virksomheder som har sat deres priser tilsvarende op, simpelthen fordi det ikke er muligt uden at lide en eller anden form for tab – men Post Danmark kan gøre det, fordi familien Danmark ikke har andre muligheder.
Dette er en debat hvor vi aldrig kan komme til enighed, vi kan kun udtrykke vores mening og du skal have tak fordi du deltog med din mening her…
Kære Jan Jensen, TAK.
Alle erhvers kunder der får afhentet pakker af post danmark var rigtig glade med servicen 90 procent af kunderne 100% men de resterende 10%. Pga konkurence loven måtte post danmark give 30 procent af deres kunder til gls i december sidste år. pga det gik rigtig skidt for gls nok ringe service, jeg har selv en webshop og bruger post danmark dagligt jeg sender 50 pakker hverdag til hele verden , oveni købet er min mor begyndt og få mad fra posten, kan kun sige hun er glad og jeg er glad..
Synes bare vi skal være glade for det vi har alt er svært i starten men bliver meget bedre med tiden.
Kærlig hilsen henrik
Nu ved jeg ikke, hvilken virksomhed du ejer eller er chef for, siden du skriver “vi”.
Fakta er, at flere af nationens virksomheder (erhvervskunder) netop har øget deres tilfredshed fra indeks 67 til 70.
Som virksomhed går du vel ind for, at private virksomheder må udvikle deres forretningsmodel, som de mener fornuftigt, ikk’ ? At de må konkurrere, ikk’ ?
At private virksomheder selv må prissætte deres services, ikk’ ?
Eller gælder der andre regler for visse private virksomheder ?
De påståede voldsomme prisstigninger pr. 1.4. 2011 er ikke korrekte, da der også sker prisnedsættelser.
Nej, jeg kan ikke lide det. Det er ikke en gang morsomt.
På samme måde har PostDanmark nu også kastet sig ind i branchen for vagtordninger. Sjovt nok må den tidligere statsejefe, nu privatiserede, virksomhed gerne sprede sig over mange felter.
Der hvor andre bliver stoppet politisk har Transportministeren givet carte blanche til PostDanmark. Tænk sig at spørge virksomheden: “hvor meget synes I selv et btev bør koste?” Ganske naturligt blev den høje pris på 8,- til en voldsom nedgang i brugen af almindelige breve. Klart for enhver for nu udsendes invitationer mv pr mail.
Alle kendte smertegrænsen, men PostDanmark skulle lige bryde denne, og forstår ikke resultatet… Skoleeksempel på dårlig markefsføring. Nu endda hjulpet af postkasser ude ved vejen så deres reklamer (hvor de absolut skulle konkurrere med Forbrugerkontakt og lokalaviser)…
PostDanmark har nok en plan for driften, men kunderne er for længst glemt, desværre.