
Jeg troede at med indførelse af volumen beregning på alle pakker, erhverspakker og privatpakker at volumentillæget så ville forsvinde, der er jo egentlig ikke noget at bruge det til længere, nu da ALLE pakker bliver volumen beregnet, men der tog jeg fejl!
I forbindelse med prisstigningen og den nye prissætnings metode pr. 1. april 2011 hos Post Danmark, havde jeg lige et ekstra lille spørgsmål til den flinke kundeservice. Men da jeg blev mødt af svar som “det tror jeg nok”, “jeg mener det er sådan” og “så vidt jeg ved”, ja så ved jeg snart ikke hvad skal tro på.
Men jeg kunne kun svare tilbage at “jeg ved med sikkerhed” at når regningen kommer, så skal den bare betales og det er 100% sikkert! Derfor er det meget vigtigt at i får lidt bedre styr på tingene!
Hvad handler det så om?
Det handler om de pakker som er over 100 cm i længden og som derfor betegnes som volumenpakker, disse pakker tillægges en ekstra pris på kr. 79,- grundet manuel håndtering hos Post Danmark.
Og med udgangspunkt i mine egne pakker som måler 130cm x 35cm x 15cm og har en fysisk vægt på 8 kg. så betaler jeg i dag kr. 84,- + tillæg på 79,- ialt kr. 163,-

Priser på privatpakker 2010 efter fysisk vægt - er pakken over 100 cm tillægges kr. 79,- i volumentillæg!
Fra den 1. april sker der så en lille ændring, nu bliver alle pakker prissat efter størrelse og ikke efter vægt – dvs. vejer pakken mere end den beregnede vægt så skal der betales efter vægt – med andre ord, plat eller krone så vinder Post Danmark hver gang! For god ordens skyld skal det nævnes at længden på volumen pakker pr. 1. april er sat til 120 cm i forhold til de oprindelige 100cm.

Priser på privatpakker 2011 efter beregnet/fysisk vægt - er pakken over 120 cm tillægges kr. 79,- i volumentillæg - eller skal der?
Som i så kan se i skemaet herover, så er prisen for 10 kg. kr. 74,- men det er ikke det som pakken ovenover kommer til at koste. Grundet en beregning der hedder Højde x Bredde x Længde x Vægtfaktor eller i faktiske tal 1,30m x 0,35m x 0,15m x 280kg = 19,11 kg – ja, så koster pakken nu kr. 126,- eller gør den?
Vi har jo beregnet pakkens faktiske volumen, og fået den prissat udfra dette, så skal der vel ikke et ekstra volumen tillæg på alligevel – jo, det skal der ifølge Post Danmark fordi pakken er over 120cm i længden. Men hvorfor så beregne pakkens volumen, hvor vi netop tager højde for pakkens størrelse hvis det alligevel ikke er nok?
Post Danmark henviser til dette afsnit!

Hvis pakkens beregnede vægt overstiger pakkens egentlige vægt, så vil du ikke komme til at betale mere end hvis du indleverede pakken på posthuset med en pakkelabel!



Jeg er efterfølgende blevet ringet op af Post Danmark.
På privatpakker der volume beregnes, skal der IKKE betales ekstra volumetillæg uanst om længden overstiger 120 cm.
Medmindre at den beregnede pris overstiger den pris som pakken kan sendes til på posthuset med købt pakkelabels, så skal der betales volumen tillæg oven i pakkens kilo/vægt pris, præcis som vi kender det i dag.
Dvs. pakken vejes eks. til 5 kg. som så koster kr. 80,- + volumentillæg kr. 79,- hvis pakkens længde overstiger 120 cm.
Jeg håber at min forklaring gav mening, det er meget kryptisk
Post Danmark har lavet en Privat Pakke Beregner hvor du kan indtaste dine pakkers data og så fuldstændig få vist hvad din pakke koster at sende som henholdsvis privatpakke og postpakke (sendt fra posthus).
Den skulle komme i drift på deres hjemmeside inden længe!
Jeg har bedt dem om at informerer på deres prisblade, samt komunikerer ud til deres kunder omkring ovenstående, således at der overhovedet ikke er noget at misforstå.
Jeg håber så bare at de også vil gøre det.
Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de kan fremsætte nye priser, når de ikke engang har materiale til at opdatere deres hjemmeside omkring dem ordentligt.
Det er virkelig dårlig service, et klart tegn på monopolet.