Som lovet i et tidligere indlæg “Lagerets ekspert… på den forkerte måde!” vil jeg i dette indlæg redegøre for det lokationnummers opbygningssystem som jeg stiftede bekendtskab med i 1993 og som har fuldt mig lige siden, jeg er simpelthen ikke stødt på en bedre metode.
For den uindviede kan tallene på ovenstående billede selvfølgelig virke som det rene volapyk, men det er faktisk meget logisk og nemt at forstå.
En lagerreol består af flere elementer…
-
A – Reolen
-
B – Reol fag
-
C – Hylder
-
D – Hyldeplads
Så med udgangspunkt i lokationerne (010342) på introbilledet øverst på siden, så er lokationsnummeret opbygget på således…
-
(01) – fortæller os at det er reol nummer 01 i rækken af reoler, dette gælder hele lænden af reolen, også selvom den er 25m lang, som man godt kan komme ud for i de store virksomheder.
-
(03) – fortæller os at det er fag nummer 03 i reolen, en reol på f.eks. 25m kan være opbygget af 25 fag med hver en bredde på 1m.
-
(4) – fortæller os at det er hylde nummer 4 i selve reol faget, alt efter højden på reolen, kan et fag sagtens have 10 hylder fordelt hele vejen op.
-
(2) – fortæller os at det er hyldeplads nummer 2 på hylden, alt efter hvor mange og hvor store varer der skal ligge på hylden, kan der sagtens være 8 – 10 pladser på en hylde.
Det er da nemt ikke… 
Fordele ved brug af lokationer og lokationsnummer
Der er rigtigt mange fordele ved at bruge lokationer og lokationsnummer på dit lager, det kræver en vis omstilling i starten, specielt for de “gamle” lagermedarbejdere, men på den lange bane er det hele optimeringen værd.
Herunder er nogle af de fordele som jeg syntes at værd at kigge på…
-
Alle varer har sin faste plads på lageret.
-
Alle medarbejdere kan fremtage varer.
-
Alle medarbejdere kan lægge varer på plads.
-
Fremtagning af varer kan ske hurtigt og effekttivt.
-
Optimering af arbejdsgange, da du planlægge hvilke “rute” man skal gå på lageret ved fremtagning af varer.
-
Du kan organisere dit lager efter 80/20 reglen, forstået på den måde at de varer der sælges flest af, kan du placerer tættest på f.eks. pakkebordet.
-
Nye varer kan lægges direkte på lager UDEN af du først skal reorganicere de nuværende varer for at få plads.
-
At holde orden på lageret bliver meget nemmere, da man nu ikke blot stiller varer fra sig på f.eks. gulvet.
Ulemper ved brug af lokationer og lokationsnummer
Når der er fordele, så er der selvfølgelig også ulemper. Så er det op til den enkelte virksomhed at vægte fordele og ulemper mod hinanden og se hvad der vejer tungest på vægtskålen. Mange vil mene at sådanne et system er utroligt stift og usmidigt og derfor fravælges det tit i de mindre virksomheder. Personligt syntes jeg at fordelene er flest
Herunder er nogle af de ulemper som man kan tage med i sine overvejelser…
-
Der skal være en meget stram datadiciplin, alle varer skal tilføres et lokationsnummer.
-
Alle skal tage varer frem ifølge plukkeseddel.
-
Har man samme varer fordelt på flere lokationer, skal der vælges en hovedlokation og når denne lokation er “tom” skal man enten flytte loaktionen i systemet, eller flytte varer fra sekundær lokation til hovedlokation i både system og fysik på lager.
-
Mange “gamle” lagermedarbejdere har en tendens til at modarbejde det nye system.
En lille succes historie
I 2006 var jeg ansat i en lille produktions virksomhed. Ved udskrivning af ordre blev der udprintet en lille label med ordrenummer, som blev påsat selve ordrebakken. Alle disse ordrebakker blev nøjsomt sorteret i ordrenummer rækkefølge og sat på hylder, således at når varen kom retur fra produktionen, så kunne man nemt finde ordrebakken igen.
Hele den proces tog for én medarbejder mellem 3 – 5 timer dagligt…
Når ordren så kom retur fra produktionen, startede man fra en ende af og ledte efter sit ordrenummer på alle ordrebakkerne (der kunne sagtens stå mellem 400 – 500 bakker i reolen). Når alle ordre var taget frem igen, så rykkede man alle de resterende ordre sammen, for at skabe plads til de nye ordre, således at man stadigvæk bevarede ordrenummer rækkefølgen.. det tog ikke så langt tid, ca. 1 times tid…
Så i alt brugte én medarbejder mellem 4 – 6 timer dagligt på denne funktion!
Der måtte gøres noget!
Jeg indførte lokationer på alle vores hylder (både som tal og stregkode), et meget simpelt system A1, A2, A3 – B1, B2, B3 osv. Fik vores ordresystem til at udskrive en lille stregkode på den label som indeholdt ordrenummeret og som blev påsat ordrebakken. Fik fat i en håndscanner således at vi kunne scanne alle ordrebakkerne, f.eks. 10 stk af gangen og så efterfølgende scanne den lokation (hylde) som de blev stillet på. Så kunne alle ordrebakkerne stilles på hylden UDEN at vi først skulle sortere dem i ordrenummer rækkefølge… resultatet var at det nu kun tog vores medarbejder 1 -2 timer dagligt at stille ordrerne på hylderne.
Når ordren kom retur fra produktionen, kunne alle medarbejdere blot scanne ordresedlen, se lokationen på skærmen og tage ordrebakken frem fra hylden igen. Nu blev de resterende ordre ikke skubbet sammen mere, men den tomme plads blev blot erstattet af nye ordre. Det vil sige, at her brugte vi ikke ekstra tid
Så efter indførelse af den nye rutine med hyldelokationer, brugte vores medarbejder nu kun førnævnte 1 – 2 timer dagligt på denne funktion, så i alt havde vi sparet mellem 3 – 4 timer ved at lade computeren huske på hvor vi havde stillet ordrebakkerne.
Læs eventuelt dette blogindlæg “Optimering af arbejdsgange i netbutikken” skrevet af Tim Liljendahl som til dagligt ejer og driver www.håndlavet.dk, der har man taget hånd om ovenstående, samt udviklet deres helt eget system af ordre plukkelister.
Måske du kan nikke genkende til ovenstående historie, måske du kender nogle flere fordele eller ulemper, har du lyst er du velkommen til at skrive en kommentar til dette indlæg.
