Jeg vil starte med at sige at jeg er absolut ikke den største fan af Facebook! Faktisk syntes jeg at det er spild af tid – min tid i hvert fald!
Første gang jeg hørte om Facebook var under et besøg hos min svigerinde og svoger på en ferie i England 2006. Facebook var forholdsvis nyt og der var ikke mange der kendte til det. Jeg syntes dengang at det lød spændende, men jeg var allerede på Messenger og syntes at det var fint, så jeg meldte mig ikke på Facebook på daværende tidspunkt.
Min kæreste meldte sig på fordi hun ville gerne holde kontakt med familien i England, så hun blev nærmest overtalt til at bruge Facebook på det grundlag!
I 2008 kom hele problematikken og debatten omkring Facebook´s retningslinier og om brugen/ejerskabet af de personlige data og billeder som der blev lagt på Facebook og dette gjorde mig endnu mere glad for at jeg ikke var på og det resulterede også i at min kæreste ikke ville være på mere, så jeg måtte gerne slette hendes profil – men det kunne jeg bare ikke. Hun var fanget og der var ingen mulighed for at undslippe!
Dette gjorde at jeg begyndte at interessere mig for hvad der blev sagt om Facebook i medierne og debatten kørte bare derud af, og der gik ikke en dag uden af der var lidt om brugen af Facebook i tv, i radioen og på nettet (sikkert også på Twitter, men det kendte jeg ikke på det tidspunkt).
Myndighederne blev indblandet og de fortalte ejerne bag Facebook, at skulle de være i Danmark skulle de indrette sig under den danske persondatalovgivning osv. Det tog lang tid og man er da også kommet et skridt i den rigtige retning, men ingen er vel helt sikker på hvad der egentlig sker med vores oplysninger som vi lægger på Facebook.
Jeg talte meget med mine venner og bekendte som var på “fjæsen” og spurgte dem om de overhovedet var klar over at de havde givet accept til at et billede af dem selv, kvit og frit kunne bruges til f.eks. reklame for et hvilket som helst produkt uden deres yderligere godkendelse!
Det vidste de faktisk ikke, MEN de var samtidigt også ligeglade… for som de sagde “hvad kunne der ske ved det”… Jeg var rystet i min grundvold, jeg kunne ikke have at man ikke ville forholde sig til det og Facebook røg helt ud på et sidespor for mit vedkommende.
Men ok, månederne gik og jeg blev mere og mere klar over jeg jeg nok ikke kunne undgå at komme på Facebook, men det skulle ikke være som privat person, det skulle være min webshop som jeg ville have præsenteret på Facebook og ligesom med Twitter var det primært for at sikre min forretnings navn.
Så samme dag som jeg oprettede mig på Twitter, oprettede jeg mig også på Facebook. Jeg ville som sagt ikke have en privat profil, for hvad skulle jeg dog bruge den til. Men det blev jeg desværre nødt til, da jeg ikke kunne oprette en firma profil uden at registrere mig privat.
Bemærk at dette indlæg omhandler den private facebook profil… jeg skrev til min datter, til et par venner og naboer for at komme i gang, og det gik da også fint med at lære alt det nye og bevares det var da også sjovt… trods alt 
Så begyndte der at komme gamle klassekammerater frem fra busken som også gerne ville være ”min ven” på Facebook, og jo man klikker lystigt på godkend, dette var i slutningen af 2009. Så skiftede året til 2010 og Januar måned hvor jeg har fødselsdag, og her på selve dagen kom der også en masse hilsener og lykønskninger, det var bare så dejligt.
Men så holdt det op, pludselig var det ikke andet end spil notifikationer fra alle de spil (Farmville ect.) som mine ”venner” sad og spillede. Og det kunne jeg ikke forstå, fordi før jeg kom på Facebook, havde jeg fået tudet ørerne fulde med ”skal du ikke på fjæsen, det er bare så hyggeligt”, ”vi sidder og skriver med hinanden og har det så sjovt” og ”det er bare så socialt, vi kommer virkelig hinanden ved og har kontakt med hinanden”… osv.
Jeg tænkte, hvordan kan det være et socialt media når alle medlemmerne bare sidder og spiller… med sig selv?
Det endte med at jeg skjulte alle de spil notifikationer som dukkede op i nyhedsstrømmen og så viste det rigtige billede sig, i hvert fald blandt mine venner – der skete absolut intet, nyhedsstrømmen holdt op.
Når der alligevel en enkelt gang var nogen der lagde noget på siden, billeder eller filmklip, eller skrev en bemærkning osv. og jeg kommenterede på det, så var det mere reglen end undtagelsen at der ikke blev svaret tilbage. Og omvendt når jeg lagde noget på, f.eks. noget musik fra de gode gamle 80’er dage som vi alle sammen kunne huske, ja så var der heller ikke nogen videre respons. Jeg har faktisk skrevet ordet ”prut” blot for at se hvor plat det kunne blive, og det blev der faktisk kommenteret på!!!
Jeg begyndte selvfølgelig at stille en række spørgsmål
- hvorfor man ville være ven med mig, når man nu ikke ville ”tale” med mig
- hvorfor er der personer som er min ”ven” hvor jeg ikke kunne skrive på deres væg
- hvorfor bliver der næsten aldrig svaret tilbage, når jeg sender en besked
Og jeg gjorde opmærksom på alt dette på min profil, og det hjalp… i en uge, så var vi tilbage i vanlig stil igen. Til sidst skrev jeg, at det nu var sidste dag jeg var på Facebook, simpelthen fordi jeg ikke fik noget ud af det, og min gode nabo, samt en gammel klassekammerat svarede tilbage, at det var da lidt ærgerligt. De havde dog selv tænkt på det samme, men kunne ikke undvære det daglige indblik i hvad der foregik hos deres ”venner”.
Man fristes til at stille spørgsmålet: er vi på Facebook fordi vi er sociale eller blot fordi vi er nysgerrige?
I dag har jeg ikke nogen ”venner” på min private facebook profil, men jeg er alligevel stadigvæk på, af to årsager…
- jeg følger nemlig også der, en masse personer fra bl.a. Twitter, således at jeg på den ene eller anden måde bliver gjort opmærksom på nyheder osv. og ikke misser guldet.
- jeg har stadigvæk mit firma Lys og Stil på Facebook som jeg hele tiden arbejder med at få gjort lidt kendt, og det er ikke nemt. Det kan måske skyldes alle de spil notifikationer som der kommer i nyhedsstrømmen hos sidens fans, hvis vi f.eks. antager at de har +100 venner hver, så bliver det til en hel del notifikationer – men det er et helt andet blogindlæg som du kan læse her “Har du succes med firmaets fanside på facebook?“.
Bruger du selv Facebook, og er det som privat person – hvad er dine erfaringer er du til ”Synes godt om” privat Facebook eller syntes du også det er spild af tid?
Jeg er stadig på facebook som privatperson, og jeg synes godt om ca 10% tror jeg – nemlig den del der gør man kan holde kontakten til gamle venner og bekendte, ikke så meget på “væggen” men over beskeder, på den måde tror jeg facebook for mange har overtaget mange af mailens og ikke mindst messengers roller.
Da jeg først kom på facebook var det også med løfter om at der bare var så sjovt, og man simpelthen ikke kunne undvære det. Men som du også er inde på når man først får blokkeret alle de spil der spilles, så sker der ikke meget. Tjekker min facebook profil ca en gang i døgnet, og for det meste kunne det godt klares med et besøg hver 2. eller 3. dag.
Hej Jan,
Du skriver godt
Bliv ved med det.
Dit Facebook forløb minder meget om mit eget, bortset fra at jeg kun er der som privat person.
Jeg har også kun en FB profil fordi jeg kan holde øje med FB strømmen via TweetDeck, jeg vil ikke sidde i en browser og konstant holde øje med Facebook (mon ikke det er nemmere på en smartphone).
Jeg oplever også at fok er lidt aktive i en periode og så dør det hen.
Da jeg arbejdede hos OP.dk skrev jeg også et blogindlæg om Facebook kontra Twitter: Derfor vinder Twitter over Facebook
/Grosen Friis
Hej Jan
Godt indlæg. Du har sat ord på noget mange af os også gik og fornemmede. Jeg er selv på facebook, men logger aldrig ind. Jeg bruger det som en adresseliste på gamle bekendtskaber. Som adresseliste er den fin, da folk jo selv opdaterer deres kontaktinfo.
Jeg har aldrig benyttet ‘Synes godt om’ – nok fordi jeg fandt at det er totalt spild af min tid.
Som kommunikationskanal, er der rigtig meget støj, så dit budskab drukner i beskeder om latterlige og ligegyldige ting. Men jeg tror stadig der er plads til forretning på Facebook.
MVH
Jens Dalsgaard
Jeg er helt enig. Privat bruger jeg det næsten ikke, jeg har også skrevet et indlæg om det tidligere. Se evt. mit kommentar link. Til gengæld er det en stor succes med siderne til webshops og andre projekter. De kan faktisk skabe temmelig meget trafik.
Super indlæg og nogle gode tanker du har gjort dig.
Jeg har en profil på facebook, men bruger den stort set ikke. Det sker en yderst sjælden gang.
Har dog kendskab til rigtig mange der bruger det aktivt til at følge lidt med i hvad der foregår. Noget som folk der ikke er på facebook har meget svært ved at forholde sig til.
Det er spændende at høre folks opfattelse af twitter og jeg deler @jens dalsgaards holdning. Jeg har dog brug “synes godt om” nogle få gange
Bliv endelig ved med at blogge!
Mange tak for jeres indlæg og input til dette spørgsmål. Det er dejligt at høre at i har samme eller lignende oplevelse, det gør mig helt rolig – fordi så er det jo ikke mig der er noget i vejen med
Hilsen Jan
Hvordan man privat er på facebook er der utrolig mange forskellige meninger om. Det må efter min mening være op til den enkelte at bestemme hvordan. Noget helt andet er vedligeholdelse af virksomheders Fan page, som for mig er absolut nødvendigt. Ganske enkelte fordi virksomheden dermed kan målrette information til den målgruppe, der måtte befinde sig der.
Tak for dit indspark her på siden. Virksomheders “Fan Page” er som du skriver en hel anden snak, som jeg vil vende tilbage omkring, på et senere tidspunkt.
Dette indlæg var blot for at se om andre havde samme mening/oplevelse som jeg havde på den private Facebook profil!
Hilsen Jan
Jeg kan godt følge din kritiske holdning et stykke hen ad vejen. Facebook er tidsmagnet; det kan jo se på brugsstatistikkerne. Der er stickiness over feltet endnu.
Er det autentiske, dialogisk væren, det kan man så sætte spørgsmål tegn ved. Men FB tilfredsstiller ganske tydeligt et behov, der er. For at dele ting og sager om sig selv — og for at kunne følge med i andres liv.
En del af min omgangskreds er på Twitter, en anden stor dell offline — eller på mail — og så er der en sjat, der er FB-tilhængere.
Personligt foretrækker jeg nok, ligesom andre i tråden, nok mest Twitter.
En eller anden sagde på et tidspunkt, at FB mindede ham om, hvorfor han aldrig så de gamle klassekammerater og ex-kærester. Efter begyndelsessuset indser mange vist, at de ikke har så mange ting tilfælles længere.
Jeg bruger facebook dagligt – og ja, jeg er pisse nysgerrig!
Det er super fedt at kunne holde kontakt med størstedelen af den familie jeg er alt for dårlig til at besøge – det giver et hurtigt indblik i hinandens verden.
Der er nok nogle der vil mene at det er forkert at facebook har overtaget meget af netværksdelen, istedet for f.eks. at tage telefonen at ringe – men seriøst, så fik jeg det nok aldrig gjort.
For mig er facebook et netværksværktøj – og jeg syntes bare at man skal være god til at sortere “larmen” fra, og finde det interessante.
I denne uge har jeg fået følgende via facebook:
- Min bror giver den max gas på de første uger af hans gymnasietid
- Min gode ven Sebastian der er taget til Mexico som udvekslingsstuderende, ser ud til at hygge sig
- At min gamle kollega endelig ser ud til at have fundet et fedt job
Det syntes jeg da er super fedt, og jeg holder kontakt som aldrig før.
Vh
Henrik
Mange tak fordi i kiggede forbi og smed et indlæg, det er bare så dejligt!
@Kasper, Som du helt rigtigt afslutter din kommentar med, så er det spændende i starten at møde gamle venner og klassekammerater, men tiden er løbet fra en og vi er blevet for forskellige.
@Henrik, Jeg syntes det er rigtigt dejligt at du har formået at få noget godt ud af Facebook, noget som jeg ikke selv kunne. Og det med at ringe, det er jeg faktisk heller ikke selv så god til, måske det netop skyldes det manglende bånd som @Kasper nævner – i hvert fald for mit vedkommende.
Hilsen Jan
Hej Jan
Hvad dælen? Du har jo en skribent i maven
Yderst velskrevet og temmelig spot on!
Vi bruger Facebook privat til at holde familien i Danmark opdateret, men vi ser samme billede: Kun ganske få gider kommentere på det, vi lægger op. Og som følge deraf køles interessen.
Hej Thomas
Tak for de pæne ord og fordi du kiggede indenfor, og nu ved jeg hvorfor maven er blevet lidt større
Hilsen Jan
Facebook er jo i bund og grund en forlængelse af sin private omgangskreds, hvor det er lidt lettere at følge med i hinandens liv. Nogle mennesker har så større behov for at “snage” i andres liv end andre
Personligt er jeg flere gange dagligt på Facebook – sjældent jeg selv skriver noget, men bruger ofte chatfunktionen i stedet for Messenger.
Omkring det med brug af brugeres data, ligner det på sin vis meget det Google har og er igennem.
Hej Jacob
Tak for din deltagelse! Du har ganske ret i at Facebook er en forlængelse af omgangskredsen og følgeskabet bliver meget lettere. Men det var lige præcis ordet “snage” som jeg syntes der skete i stedet, når man ville være min ven, uden yderligere henvendelser!
Men det er jo ikke Facebook’s skyld, det handler måske mere om at få yderligere et “hak” i vennelisten
Hilsen Jan
Sig mig, er der ingen kvinder der læser denne her blog?
Nå, men så må jeg da lige blande mig lidt her. Jeg ELSKER Facebook.
Jeg synes det er fantastisk at følge med i både nye og gamle venners daglige liv. Og dem der evt. skriver noget kedeligt eller irrelevant for mig (eller de applikationer jeg ikke gider følge med i), dem skjuler jeg bare. Jeg har kontakt til familie jeg kun ser en gang hvert 5.-10.år. Overfladisk kontakt måske, men stadig langt mere kontakt end jeg ellers ville have haft.
Jeg fik engang sendt en undskyldning jeg havde haft brug for at komme af med til en barndomsveninde som pludselig var der.
Jeg har fået styret min nysgerrighed efter hvad gamle klassekammerater mon laver nu, og endda mødt et par stykker af dem til stor glæde.
Jeg holder pludselig forbindelsen til folk jeg lige har mødt, og som sikkert ellers var gået i glemmebogen – netværk er altid godt. Igen overfladisk kontakt måske, men det holder alligevel forbindelsen i live at man lige ser deres navne ind imellem.
Jeg smider spørgsmål ud og får lynhurtigt svar (ligesom på Twitter, men her fra folk der faktisk kender mig).
Jeg ved mere om min allernærmeste familie og venners hverdag end jeg ellers ville have gjort.
Ja, jeg kan faktisk ikke finde på noget jeg ikke kan lide ved Facebook. Skulle jeg absolut vælge mellem Facebook og Twitter, så blev vinderen klart Facebook. Men jeg ville nu ikke undvære nogen af delene. Facebook til privatliv, sjov og ballade, Twitter til business – og lidt sjov og ballade.
Hej Anja
Velkommen her på bloggen og så som den første kvinde
håber det kan være med til at andre kvinder også kigger forbi!
Det er helt tydeligt at vi har hver vores opfattelse og oplevelse med Facebook og derfor er det jo ekstra dejligt at du kommenterer dette her på siden, det er jeg meget glad for!
Super gode eksempler på din brug af Facebook du kommer op med, ting som jeg aldrig formåede at opleve på Facebook, simpelthen fordi mine “venner” primært kun brugte det som et spillested!
Hilsen Jan
Jeg er 19 år gammel, og har været aktiv på Facebook i et par år. Jeg synes at Facebook har været igennem en slem periode det sidste års tid, men her på det sidste synes jeg at der er blevet rettet lidt op på det. Jeg ved ikke om det bare er mine vennekreds der er ved at gå væk fra det, men syntes ikke der er så mange notifications om spil mere.
Jeg er lige gået ud af gymnasiet, og i den sammenhæng er det jo genialt at invitationer til forskellige begivenheder kan sendes, nu når man ikke ser folk så ofte længere. Det samme gælder rejsebilleder osv. Så jeg må nok sige at min Facebook-oplevelse er meget positiv
Hej Jan.
Rigtig spændende blog at følge med i. Og sikke aktiv du er. Godt gået. Glæder mig til at se hvad du finder på at skrive om næste gang.
Nå men jeg ville egentlig have kommenteret på dette indlæg, da det var “varmt”. Det nåede jeg ikke. Men bedre sent end aldrig.
Jeg har det med Facebook lidt på samme måde som Anja og Henrik Petersen. Jeg elsker det. Det er mest som privat person jeg bruger elsker det og jeg er også ret nysgerrig.
Det er dog ikke tant og fjas det hele.
Selvom jeg bestemt snager mere i hvad andre folk laver på Facebook end jeg udleverer mig selv, så oplever jeg alligevel gang på gang at Facebook fungerer glimrende til at bryde isen mellem mig og nogle af de mennesker jeg måske ikke har set IRL i mange år.
Det var nok nysgerrigheden om hvad mon de laver nu der fik mig til at ansøge dem eller dem til at ansøge mig. Det har så bare vist sig at selvom vi ikke har snakket det store (eller måske slet ikke) via Facebook, så har det været meget nemt hvis vi mødtes tilfældigt i virkeligheden. Hvis ikke det havde været for Facebook, så har jeg konkrete eksempler på at:
1. Vi ikke ellers ville være i stand til at kende hinanden.
2. Vi havde bare gået forbi hinanden på grund af gud ved hvad uden at hilse på.
Og når jeg så flere gange har mødt gamle klassekammerater, fodboldvenner eller lignende på denne måde har det vi ved om hinanden altid været en form for conversationstarter. Og det har vist sig hver gang at det har været drønhyggeligt at snakke sammen igen – og ja Facebook er altid blevet nævnt som et rigtig godt medie i den forbindelse i vores samtaler.
Derfor elsker jeg blandt andet Facebook. Kan også nikke genkendende til det flere af de andre skriver.
Når alt det så er sagt, så ville jeg stadig vælge Twitter hvis jeg blev tvunget til at vælge mellem de to. Simpelthen fordi jeg får mere business værdi ud af Twitter.
Det tror jeg også kan lade sig gøre på Facebook, men et er bare langt nemmere for mig via Twitter.
Sikke en smøre. Det er vist min længste kommentar til dato.
Hej Henrik
Velkommen til på bloggen, det er dejligt med din deltagelse!
Med fare for at gentage mig selv, vil jeg blot sige at jeg sagtens kan nikke genkendende til meget af det du nævner. Jeg tror at man enten kan lide Facebook conceptet eller ikke, jeg hører så blot til dem der ikke er så begejstret for det.
Og min fremtid på sociale media vil helt klart være at finde på Twitter, der føler jeg mig mere hjemme
det er mere værdifuldt sted for mig!
Hilsen Jan