Jeg blev kontaktet af en god bekendt og webshopejer her sidst på eftermiddagen, han spurgte om jeg havde set Forbrug.dk´s nye e-handelsquiz på Facebook – det havde jeg så ikke, så jeg kiggede forbi!
8 spørgsmål omkring e-handel og rettigheder – og det er der jo intet forgjort i, hvis det ikke lige var for spørgsmål nr. 7 som du kan se herunder…

Et spørgsmål hvor det nævnes at der betales med dankort og at der bliver opkrævet mere end det aftalte beløb… nu er jeg 99,99 procent sikker på at dette ikke kan lade sig gøre – men Forbrug.dk er af en anden mening.
Min gode bekendte har nemlig været i kontakt med Forbrug.dk for at gøre opmærksom på denne lille fejl – men der mente de ikke at det var en fejl, de havde nemlig en snes klager liggende angående dette problem!
Selvom de blev gjort opmærksom på at det jo kun var PBS/NETS det kunne gennemfører transaktioner med dankort og at netop PBS/NETS gør meget i at fortælle at der ikke han hæves større beløb end det det beløb som der reserveres i pågældende transaktion – var der ikke noget at gøre.
Teksten blev dog ændret til ovenstående – den oprindelige tekst var at der var hævet dobbelt så mange penge på dankortet.
Jeg har testet muligheden at opskrive beløbet! (Opdateret d. 3/12-2011)
Som skrevet herover var jeg kun 99,99 procent sikker på at der ikke kunne hæves større beløb på dankortet end det beløb som var reserveret på transaktionen.
Nu er jeg imidlertid blevet 100% sikker, da jeg netop har testet om dette er muligt i mit betalingsmodul (som er godkendt af PBS/NETS) og som jeg benytter i min webshop www.lysogstil.dk…
Og dette er ikke muligt, ved forsøg på at opskrive beløbet kommer systemet med en fejlmeddelelse “FEJL! Transaktion #xxxxxxxx. Beløbet må ikke overskride original beløbet. ” og beløbet opskrives ikke, men forbliver det oprindelige beløb!
Jeg blev nødt til lige at skrive en kommentar på Forbrug.dk´s facebook side!
Det er lidt problematisk!
Hvis først Forbrugerstyrelsen går ud og sår tvivl omkring Dankortet som betaling i webshops – så har vi et stort problem vedrørende nethandelen og det er ingen rigtigt tjent med. Syntes det er forudroligende at Forbrug.dk ikke har talt med PBS/NETS inden de sætter sådanne en konkurrence igang… det har de måske også, men det bærer det bare ikke præg af!
Hvad siger du?
Forbrug.dk retter det tvivlsomme spørgsmål! (Opdateret d. 6/12-2011)
Det med stor glæder at jeg kan skrive disse ord… Forbrugsstyrelsen har rettet deres tvivlsomme spørgsmål nummer 7 i deres e-handelsquiz, med ordene…
Tak for jeres indlæg.
Ønsket med vores e-handelsquiz har været at oplyse forbrugerne om deres rettigheder ved e-handel med det udgangspunkt, at det er sikkert at handle på nettet.
Tanken med det omdiskuterede spørgsmål i quizzen har vær…et at fortælle, at det netop er godt at bruge betalingskort, når du handler på nettet. Vi har bestemt ikke ønsket at sætte spørgsmålstegn ved sikkerheden ved brug af betalingskort eller skabe utryghed hos forbrugerne. Derfor har vi taget kritikken til efterretning og har nu ændret spørgsmålet.
Mvh forbrug.dk
(Citat fra Forbrug.dk’s facebookside





Fuldkommen rigtigt, for dårligt at de ikke ved bedre besked!
Men der ER set eksempler på, at butikker efterfølgende har hævet beløbet for ordren flere gange. Oven i købet med flere måneders mellemrum.
Forklaringen skal findes i trenden med at tilbyde betaling per kredit.
Tilbyder shoppen mere end 30 dages kredit (f.eks. “Beløbet hæves først næste gang der kommer børnepenge”), er shoppen nød til at reservere beløbet som af typen “abonnement”. Dette gør, at de faktisk er i stand til at hæve flere gange.
Bekymrende at det er formuleret sådan at forbrugere kan tænke, at virksomheder har gode muligheder for at trække mere end der skal betales. Det kan helt sikkert afholde nogle fra at bestille vare fra nettet, såfremt der ikke også informeres om de “gode” muligheder for at tilbagetrække et køb foretaget på Dankort.
Jeg håber at de svare på dit opslag på Facebook, selvom det ikke ser sådan ud.
jeg må altså lige tilslutte mig dig her Jan og jeg er stor fan af at du tager fat og engagerer dig i de her principielle sager.
Selvom jeg ikke plejer at sige at noget er for dårligt så er det her altså for dårligt. En offentlig myndighed som forbrug skal have styr på reglerne – det nytter da absolut ikke noget at skade tilliden til e-handel ved at misinformere forbrugere.
@Søren – tak for din kommentar. Kan godt huske der har været lidt skriverier omkring dette på twitter her for nyeligt, men jeg er ganske sikker på at det ikke er dette som der henvises til i quizzen
@Mark – tak for din kommentar. Nu kom der så svar på Facebook, men af svaret at bedømme tror jeg ikke det var svar på mit spørgsmål, eller også prøver de bare at krybe udenom
@Nikolaj – tak for din kommentar og de pæne ord. Jeg syntes bare at vi ikke kan sidde stiltiende og se til og lade sådanne ting frit florere uden at gøre indsigelser. Men som du også kan se på svaret på Facebook, så ved de enten ikke hvad de taler om eller også håber de bare at der ikke kommer yderligere kommentarer som de skal forholde sig til
Så fik de alligevel rettet spørgsmålet
@Mark – Ja, det er super fedt