Har du overvejet at lade det være op til dine kunder om de vil have rabat eller ej? Det har jeg… og resultatet er ganske interessant!
Jeg har tidligere skrevet indlægget “Drop nu den snak om rabatter” netop fordi jeg ikke syntes der er grund til blot at give pengene/overskuddet automatisk væk til kunderne i form af rabatter. Men ret skal være ret, jeg syntes nu alligevel at jeg gerne vil give mine kunder lidt rabat, men ikke sådan uden videre!
Kunne jeg derimod få kunderne til at engagere sig lidt på min webshop og yde lidt for at få rabatten, så syntes jeg at det er ok og giver gerne rabat… noget for noget kan man sige!
Du kender måske noget lignende fra Bilka, hvor man kunne gå ind på deres hjemmeside og indtaste dit bon-nummer og så se om du havde vundet, forskellen på Bilka og min egen konkurrence er at her er du sikker på at vinde 10% rabat såfremt du deltager
Så den 24 december lancerede jeg en Sudoku konkurrence, der gav 10% rabat ved rigtig løsning, eneste krav var at kunden selv skulle bruge 10 – 15 minutter på at løse denne opgave og skrive “det magiske tal” i rabat feltet ved afgivelse af ordre.
Har jeg nu reklameret nok for konkurrencen?
Ja, det syntes jeg at jeg har… I toppen af webshoppen, lige ved siden af kurven stod det skrevet, samt der røg besked afsted på både Facebook og Twitter, så informationen kunne vel ikke gøres bedre, så nu var det op til kunderne selv at tage aktion! Det sjove er at det gør kunderne ikke, enten ser de ikke muligheden eller også vil de ikke spare 10% på deres ordre.
Det er ikke fordi det er en svær opgave, jeg vil næsten komme med en påstand om at alle kan løse en Sudoku opgave, eller at man i hvert fald kender en som der kan… men jeg kan da tage fejl!
Er der ikke en risiko med sådanne en rabat konkurrence?
Jo, det er der da helt sikkert! Der skal da nok være de kunder der hopper fra fordi de ikke gider det pjat og så handler et andet sted, men jeg syntes at det skulle prøves. Så jeg tror at de kunderne der gerne ville have rabatten, har syntes at det har været en sjov idé og været med på legen og gjort den fornødne indsats for at få den.
Hvor mange kunder har så udnyttet muligheden for rabat?
I skrivende stund (14 dages forløb) er det faktisk kun 11 procent af alle gennemførte ordre at kunden har deltaget i konkurrencen, fået løst opgaven og dermed opnået 10% rabat, for de resterende 89 procents vedkommende har kunden enten ikke ønsket at få rabat eller kunden har ikke set at muligheden var til stede.
Så derfor vil jeg sige, hvorfor automatisk forære alle dine kunderne en rabat, prøv at se om du kan få kunden til at engagere sig på din side og på den måde lade kunden selv afgøre om de vil lege med og have rabatten eller ej – der er penge at spare for de kunder som deltager og engagere sig og for dig såfremt kunderne ikke gør!



Interessant indlæg. Jeg er delvist enig. At få kunderne til at løse en sådan opgave er spild af deres tid. Mange glemmer måske, at de i virkeligheden var ved at checke ud. Jeg ved godt, at du måske kun har brugt det for sjov, i dette tilfælde
Men ideen om noget for noget er god. Måske at rate et produkt eller shoppen kunne udløse en rabat.
@Mark – Velkommen her på bloggen og tak for din kommentar!
Personligt syntes jeg ikke det er spild af min tid, hvis jeg kan spare penge ved at bruge 10 min. på en evt. opgave – selvfølgelig er alt relativt, kunne jeg “kun” spare kr. 10,- ville jeg nok ikke bruge min tid, men kunne jeg derimod spare kr. 100,- ved at løse en opgave der kun tager 10 min. så ville jeg helt klart deltage.
Idéen med denne konkurrence er også at se om kunderne selv er villig til at gøre en indsats for at få lidt rabat og det viser min lille uvidenskabelige undersøgelse at kunderne ikke er villige til!
Men som du også selv skriver, så kunne man også belønne kunderne for at “spread the word” omkring shop eller produkter… spændende idé
Jeg vil til dels være enig med Mark om at det kan virke som spild af tid, men tror det kommer meget an på målgruppen, jeg ville personligt ikke bruge 10 min selv hvis jeg kunne spare 100 kr.
Noget interessant kunne være at se hvor mange der rent faktisk har været inde og læse omkring rabatten, og hvad konverteringen så var på disse kontra konverteringen på de kunder der ikke havde været forbi, for som du selv siger er risiko jo større frafald.
Men fedt at du deler dine erfaringer, og ikke mindst at du tænker outside the box, og rart at se et nyt indlæg fra dig her i det nye år
@Martin – tak for kommentaren!
Jeg har selvfølgelig kigget lidt med på sidelinien og kan se at ud af de resterende 89 procent som ikke har deltaget i konkurrencen – men dog lagt en ordre, er det mindre end 10 procent der har været forbi konkurrence siden.
Af de kunder som hopper ud af shoppen uden salg, men hvor jeg kan se at der har været lagt varer i kurven, er det faktisk i skrivende stund kun én kunde som har været forbi konkurrence siden.
Ifølge tal fra Google Analytics, er det kun ca. 1 procent af alle besøgende der går ind og læser om konkurrencen på siden, så det virker som om at rabat ikke har den helt store betydning når det kommer til stykket
Lyder ikke til at det giver nogen som helst problemer i forhold til dine kunder så
og så synes jeg bestemt det er en herlig måde at gøre det på, men som du skriver kommer det nok også an på hvad rabat kunden kan opnå.
Jeg er forbavset over det kun var 11% der gad gøre den lille indsats. Men god ide at sige “noget for noget”, og derved lade folk bestemme om de ville benytte rabatten. Op til jul havde min bank (Eik Bank) en lignende konkurrence hvor folk kunne lede efter en julemand der fluttede rundt på deres domæne.
Sjov i gaden er altid godt.
@Henrik – tak for din kommentar!
Ja, det undrer også mig lidt, specielt i en tid hvor alle enten vil have tingende foræret eller i det mindste billigst muligt… men måske er det bare blevet en vane at der skal spørges indtil rabatten?
Sjov idé med julemanden
Hej Jan
Jeg faldt lige tilfældigt over det her indlæg, da jeg var på udkig efter nogle rabatsites. Tro det eller ej så er rabatsites gode til at give indgående links
Nå men angående dit sudoku forsøg så er det da en lille og sød gimmick – dog kan jeg ikke se de helt store fordele ved at give kunder 10 % ud over at det er penge ud af vinduet.
I bedste fald føler kunden en større tilfredshed ved købet og måske føler får du skabt dig en tættere relation til den enkelte kunde. I værste fald som du selv nævner vil det få nogle kunder til at løbe væk (hvilket åbenbart ikke har været tilfældet)
Dog synes jeg stadig det er en interessant tanke at få folk til at yde noget for at få en rabat – kan selv huske hvordan man skulle igennem en quest i Dropbox for at få mere plads. Det var sjaw – men gjorde faktisk at jeg ikke har haft behov for at købe deres produkt, da jeg nu here nok plads.
Nå men der hvor jeg kan se muligheder er i at kunderne ‘betaler’ for rabatten med deres kommunikation – altså word of mouth. Det er lidt tarveligt, men tror alligevel at det kan give noget. Lidt ligesom de der hvervekampagner.
Selv har jeg forsøgt at sende visitkort med hver ordre med en rabatkode de kan give til en veninde på 15 % – ideen er god, men det gav ikke noget. Måske jeg skulle prøve igen
@Nicolaj – tak for din kommentar.
Det er jo ved at være et par dage siden jeg havde den konkurrence… som jeg iøvrigt stoppede fordi Google kom med et program som gjorde at du blot kunne scanne sudoku tallene og så udfyldte Google resten
Der var faktisk en del som benyttede sig af chancen til at få de 10%, men så var den heller ikke længere – syntes bare det skulle prøves!
Har selv tænkt på det med et visitkort med rabat på til efterfølgende køb, men det er aldrig blevet til noget – lad mig høre om du skulle være heldig at få held med det, skulle du forsøge igen