Hvor mange gange i livet får vi egentlig den helt store chance eller mulighed for at lære noget nyt, udvikle sig selv og måske sin virksomhed. Jeg taler ikke om de små muligheder der løbende kommer, men de helt store chancer… 1 – 2 – 3 gange i livet?
Chancerne og mulighederne i livet, de er der hele tiden og måske er det derfor at vi ikke altid finder dem og gør noget seriøst ved dem. Og det er synd, fordi det kunne jo være at netop en af dem var den helt store chance og mulighed for netop dig, en “once in a life time” mulighed for at slå til…
Personligt har jeg fået 3 store chancer og muligheder!
I 1995 søgte jeg et kontorjob hos Noco Brilleoptik på deres hovedkontor i Hvidovre. Der var blot tale om et job som altmulig kontormand og omhandlede bl.a. kundeservice via telefon og ordretastning af indkomne ordre.
Jeg gik godt i spænd med mine nye kolleger og også med min chef. Efter ca. 6 måneder stod det klart at mine dage som kundeservicemedarbejder var talte, min chef mente at jeg havde meget mere at byde på og tilbød mig mulighed for at lære ALT om brilleoptik… jeg var lige fyldt 30 år og så dette som en enestående mulighed for at gøre karrierer og “blive” til noget indenfor optikbranchen.
Min chef, Poul Jensen blev min personlige mentor i de næste 5 år, det var en mand som havde været i branchen i 40 år, siden han selv startede som arbejdsdreng i selvsamme firma – så han var en du lyttede til når han kom med råd og vejledning. Han fortalte og lærte mig alt der var at lære indenfor brilleoptik, ikke brilleoptik som en optiker arbejder med, nej det handlede om brilleglassenes design, brydningsindex, progressive, bifokale, aspheriske og meget meget mere… der var dengang ialt 70 forskellige brilleglastyper!
Poul Jensen døde desværre af kræft i en alder af 59 år og da jeg havde siddet på skødet af manden igennem de sidste 5 år var jeg hans naturlige efterfølger. Jeg blev efterfølgende i firmaet i 5 år og pludselig var det mig som vores optikere spurgte til råds når det handlede om at finde det rigtige brilleglas til deres kunder. Jeg forlod firmaet da dette blev solgt til anden side i 2005.
Men det er en tid jeg aldrig nogensinde vil glemme, de 10 år gjorde så mange ting for mig som person, for min udvikling og tankegang når det gælder virksomhedsdrift og ikke mindst det at være ansvarlig for en afdeling med medarbejdere.

I 2006 startede jeg min lille netbutik www.lysogstil.dk, jeg tager den med her fordi det også var en chance og mulighed som i den grad har været med til at ændre mit liv. De første par år kørte jeg butikken sideløbende med almindeligt lønmodtagerarbejde, men i 2008 blev jeg arbejdsløs og magtede ganske enkelt ikke at skulle stå til rådighed på arbejdsmarkedet og besluttede derfor at blive 100% selvstændig.
Lys og Stil er kommet godt ind på “markedet” til trods for at der er rigtigt mange om budet derude. Men Lys og Stil er blevet et pseudonym for den gode kvalitet og service og det er noget som jeg lægger rigtigt meget vægt på! Og nej, det er ikke noget jeg bare finder på
Men jeg har løbende spurgt de af mine kunder som ringer eller som skriver til mig om Lys og Stil og om hvordan, hvorledes og hvorfor - og det er jo bare rigtigt dejligt at få af vide.
Og da det med den gode kvalitet altid har betydet rigtigt meget for mig, så var jeg heller ikke sen til takke ja tak til en enestående chance og mulighed som kom til mig på den mest finurlige måde… nemlig ved at opsige mit lejemål grundet flytning.

I 2010 møder jeg grundet fremvisning af mit lokale to helt enestående mennesker som er indehaver af dette fantastiske vinfirma www.akvine.dk . De kommer og kigger på mit lokale fordi de ønsker lidt mere plads til deres vine. Lang historie kort fortalt, så bliver den udlejning ikke til noget grundet kommunale lokalplaner og de stempelrytter som arbejder i Greve kommune!
Men jeg tager ned til dem på deres gamle adresse blot for at høre om hvorvidt de var interesseret eller ikke. Vi kommer i snak og det ender med et samarbejde hvor jeg vil prøve at sælge deres kvalitets vine på min hjemmeside. Efter en rum tid taler vi nærmere sammen igen og denne gang får jeg at vide at de har fået et nyt lokale og de godt ville tale om et yderligere samarbejde.
Igen lang historie kort fortalt, det ender med at jeg skal arbejde i butikken 3 dage om ugen, hjælpe til med at sælge vin, tale med de fremmødte kunder, hjælpe til med hele logistikken på lageret og i selve backoffice – og til sidst men ikke mindst lære ALT omkring de kvalitets vine som føres i butikken.
Og hvad kunne være bedre end at få en fantastisk viden omkring vine sammenholdt med min egen lille butik som jo sælger borddækningsartikler – i mine øjne syntes jeg det går op i en højere enhed. Det er win win for begge parter!
Så nu har jeg igen fået mig, ikke bare én men hele to personlige mentorer
Så derfor grib chancen eller muligheden når du får den, det kan være med til at ændre dit liv og måske også din virksomhed.
Har du selv udnyttet en mulighed eller grebet en chance fornyeligt og vil du dele det med os andre, så smid en kommentar her på siden!


Super spændende – Tillykke med det Jan.
Og en rigtig god pointe at leve efter.
@Henrik – tusinde tak for din kommentar.
Det er rigtigt spændende, faktisk mere spændende end først antaget – så jeg håber virkeligt at jeg kan gøre ny karriere indenfor vin branchen
Selv tak.
Så længe du brænder for det, så skal det nok gå. Og det virker det som om du gør i alt hvad du foretager dig.
Held og lykke med projektet!
Super inspirerende læsning, Jan. Særligt omkring dit partnerskab med akvine. Brygger selv på en længere artikel om (u)registrerede partnerskaber mellem ikke-konkurrende virksomheder. Har f.eks. aldrig forstået, hvorfor grafikere, tekstforfattere, programmører etc. ikke indgår sådanne aftaler…
@Peter – velkommen på bloggen og tak for din kommentar!
Helt enig, et partnerskab imellem ovenstående virksomheder som du nævner ville da være oplagt – jeg kender ikke rigtigt nogen selv indenfor disse brancher, så hvorvidt det finder sted eller ikke må jeg lade være usagt!
Men mon ikke det forekommer?