Om det er på grund af finanskrisen eller om det blot er fordi kunderne er blevet forvendt med at “man” skal have rabat, det skal jeg ikke kunne sige – men for alles skyld og for økonomiens skyld, så drop nu alle de rabatter!
Som forretningsdrivende hører jeg tit frasen “hvor meget får jeg så i rabat” og svaret er hver gang, på den pæne måde, at vi giver ikke rabat. Nogle enkelte kunder bliver “sure” og så skal de ikke have noget og ja, jeg har så mistet et salg – men hellere det end at sælge for billigt og måske lukke butikken i morgen.
Rabatter er skruen uden ende!
Helt basalt set, for at regnestykket skal gå op i en højere enhed, så skal rabatter jo betales af en eller anden, men hvem? Giver jeg en kontinuerlig rabat, måske fordi jeg bliver tvunget til det af selve markedet, så er jeg på et eller andet tidspunkt nødt til at give regningen videre og “kræve” en rabat hos mine leverandører. Jeg er jo nødt til at få reguleret min udgifter i forhold til mine indtægter og nedsættelse af vareprisen (rabat) er jo en af mulighederne.
Nu ville min(e) leverandører temmelig sikkert sige nej til at give mig en lavere pris på varerne, men hvis vi forestillede os at alle deres kunder krævede at få rabat, for at fortsætte med køb og salg af deres varer, så måtte de helt sikkert bøje sig i støvet og sætte prisen ned. Det ville så gå ud over deres medarbejdere og til sidst deres leverandører og samarbejdspartnere og så videre og så videre… rabatterne spreder sig som onde cirkler i vandet!
Varen koster det den koster!
Her under finanskrisen kan vi dagligt hører politikerne komme med deres mening på løsningen for Danmark, hvad der er korrekt skal jeg ikke kunne sige. Men et skridt i den rigtige retning er at danskerne / kunderne skal betale det som varen koster og droppe alt det rabat mig her og rabat mig der mentalitet.
Varen er jo prissat således at der kan køres en rentabel og sund forretning til glæde og gavn for både indehaver, ansatte og kunder.
Og derfor nytter det ikke noget at man i den bedste sendetid i TV på DR skal sidde og høre på at den pris der står på prisskiltet ikke er det som varen reelt koster og at man selvfølgelig skal “prutte” om prisen og få noget rabat… fordi selvfølgelig koster varen det som der står på prisskiltet, ligesom at medarbejderne i TV på DR også koster det der står på deres lønseddel.
Varen koster det den koster, om der så købes 10 stk. eller 1000 stk. Det gør ingen forskel. Der er jo heller ikke nogen der giver rabat på timelønnen og siger 8 timer kr. 200,- pr./tim. og 37 timer kr. 150,- pr./tim. Det skulle ellers nok få fagbevægelsen op af stolene 
Måske vi selv holder finanskrisen igang?
Indtil vi indser, at så længe at vi hele tiden kræver at få vores varekøb billigere og billigere, så stopper krisen ikke og vi får ikke flere penge imellem vore hænder. Vi er simpelthen nødt til at betale det som det tingende / produkterne koster, det er den eneste måde hvorpå vi ikke tvinger hinanden ud i besparelser og nedskæringer, og på sigt så vil økonomien så igen rette sig.
Der vil komme indtjening i virksomhederne, medarbejderne vil kunne opretholde deres løn, der vil ikke blive fyringer grundet nedskæring, statskassen vil få flere skattepenge ind, der vil simplethen så småt komme gang i hjulende igen…
Så drop nu den snak om rabatter og betal det som varen koster!
Varen koster det den koster – ja:D Men ser man ud over produktionsomkostninger er der også de administrative, logistiske og markedsføringsmæssige udgifter, som er betydeligt højere når det gælder få produkter eller ydelser. Derfor er det vel naturligt, at en stor ordre giver mængderabat ?
Dbh
Linnart Felkl (http://www.kontakttyskland.com)
Jeg kan sagtens følge din pointe Jan. Men jeg er nysgerrig efter hvordan du forholder dig til følgende senarie:
To virksomheder sælger præcis det samme produkt. Den ene butik ligger 100 meter væk og den anden ligger 5 kilometer væk. Den der ligger længst væk sælger varen 5% billigere end den der ligger tæt på.
Kunden går ind i butikken der ligger tæt på og forklarer at de gerne vil købe varen i lokalområdet, men vil kun købe den til prisen minus de 5 % de kan få lidt længere væk.
Enten kan kunden helt lade være med at spørge og bare købe der hvor varen er billigst eller de kan spørge om at få rabatten. Hvis ikke de spørger om rabatten så taber forretningen i lokalområdet da de så ikke får noget salg. Alternativt får de et salg med en lidt mindre fortjeneste, men får trods alt et salg.
Mener du stadig, at kunden i denne situation skal lade være at spørge og lade forretningen i lokalområdet dø?
Mvh
Mikael
P.S. Jeg ved at eksemplet er forenklet, men du forstår sikkert pointen.
@Mikael Tak for din kommentar og jo, jeg kan sagtens se pointen
På den korte bane ville jeg selv acceptere at gå de 5% ned i pris for at få salget, men på den lange bane er det ikke holdbart. Udviklingen vil uden tvivl være at forretningen beliggende de 5 km væk vil sætte prisen yderligere ned med 5% for at tiltrække kunderne.
Og hvis vi antager at du er ansat som medarbejder i forretningen i lokalområdet, ville du selv være parat til at gå 5% ned i løn + evt. nye 5% for at beholde dit arbejde?
Er det den samme type forretning? Lever begge butikker af det enkelte produkt, eller er det blot et tillægsprodukt i den ”billige” butik? Er det den samme husleje? Købes der ind til den samme pris?
Jeg syntes der er rigtigt mange spørgsmål at tage endelig stilling til…
@Linnart Også tak til dig for deltagelse her på bloggen.
Fakturaudskrivning er vel det samme uanset om det drejer sig om 100 stk. eller 10.000 stk.?
At sende en lastbil med én palle til mig sammen med varer til andre kunder er vel billigere end at sende en lastbil kun til mig + en til de andre kunder?
Det markedsføringsmæssige må jeg være dig svar skyldig på, da jeg ikke ved nok om dette. Men en mængderabat er jo i den sidste ende færre penge for det samme stykke arbejde og det syntes jeg ikke hænger sammen.
@Jan, jeg er helt enig i, at der er mange parametre der spiller ind. Bundlinjen er bare, at folk vil betale mindst muligt for det de får så længe at de anser tingene for at være ens.
I eksemplet bliver lokalkøbmanden derfor nødt til enten at differentiere sig så kunden mener, at det er de ekstre 5% værd eller alternativt sælge noget billigere.
Om det er rigtigt/forkert eller rimeligt/urimeligt afhænger nok at den enkelte person, men ingen af disse “holdninger” vil dog have nogen effekt på fakta. Giv kunderne varen til en pris de er villige til at betale eller find på noget andet at lave.
Det er ikke kunden der er noget galt med.
@Mikael, jeg mener bestemt heller ikke at det er kunden der er noget galt med, det er mentaliteten.
Og med dette indlæg vil jeg gerne påpege at såfremt vi alle sammen vil have det billigst muligt hele tiden, så vil det ramme os selv til sidst, idet vi som lønmodtager jo selv er en del af en virksomhed.
Og hvad der går ud over virksomheden, går også ud over de ansatte – og så tror jeg det er lige meget hvad man laver, da mentaliteten vil være den samme!
P.S. jeg går ud fra at du ikke var villig til at gå ned i løn
Det er netop på det punkt jeg ikke er enig Jan. At ville have noget billigst muligt er efter min mening IKKE et problem. Problemet ligger hos virksomheden der ikke forstår at give (eller kommunikere) sin merværdi overfor kunden så de har LYST til at købe varen selvom den i kroner og ører er dyrere.
At betale mere for at “redde” virksomheder eller den danske økonomi er en uholdbar lappeløsning efter min mening. I stedet skal virksomhederne lære at gøre sig bedre og tilpasse sig markedet.
Det er i øvrigt også lettere selv at agere end at håbe på at alle andre ændrer mentalitet
Og bare lige for en sikkerheds skyld, så er det ikke for at være efter dig. Jeg tror blot det er sundt at vende problemstillingen på hovedet hvis man er virksomhedsejer med dette problem.
@Mikael, jeg regnede heller ikke med at det var derfor du deltog her på bloggen
Det er skønt med en saglig debat på trods af evt. forskellige meninger og holdninger. Og der kommer altid et par guldkorn samt stof til eftertanke i kølvandet… så mange tak skal du have!
Heksejagt er ikke noget jeg bruger tid på. Det er livet for værdifuldt og for kort til.
Jeg kender det godt fra visse brancher og typer af kunder. Der er nogen der bare ikke vildt købe noget uden en eller anden form for rabat. Det er som om det er et princip.