Er reklamebeskyttelse på CVR noget værd?

 

Du kender det godt, reklamerne vælter ind af brevsprækken eller vælter op af postkassen, du bliver ringet op hvert eneste dag og måske får du endda uopfordret e-mails ind i din indbakke. Fælles for ovenstående er at det er virksomheder som gerne vil sælge dig deres produkter… og som derfor henvender sig til dig og din virksomhed.

Hvorfra får virksomheder disse oplysninger fra?

Oplysninger om virksomheder kan købes igennem CVR-registret og uden at vide det med sikkerhed, så er jeg sikker på at det en lukrativ forretning for CVR. Der er i skrivende stund ca. 550.000 virksomheder registreret på CVR, så det bliver nok til lidt salg i løbet af året.

Jeg syntes det er en rigtig god idé at man som virksomhed kan købe oplysninger som led i sit indtog på et givent marked og jeg ville da gerne at CVR det var min forretning, så ingen sure opstød i den retning ;-)

Men det er bare så irriterende med alle disse reklamer, så hvorfor ikke bare sige NEJ TAK, som vi kender det fra vores private postkasse!

 

Det er ikke så nemt at sige “Nej Tak” som virksomhed!

Jeg havde igennem længere tid modtaget alle disse reklamer i min postkasse, så jeg besluttede mig for at kontakte Post Danmark for at få en mærkat som ovenstående. Jeg talte med den sødeste dame, som pænt forklarede mig at jeg ikke kunne afmelde reklamerne til min virksomhed fordi…. ja, fordi det var en virksomhed.

Det var kun private/privatadresser der var underlagt den ordning. Jeg fik dog alligevel en mærkat, men kunne ikke afmeldes i selve registret, så det var op til postbudet om denne ville omdele eller ej. Jeg har spurgt om han ikke bare kan lægge dem i affaldsspanden med det samme, men den gik desværre ikke ;-) .

Efterfølgende tog jeg kontakt til Færdselsstyrelsen som er kontrollerende myndighed over for Post Danmark og forklarede dem hele situationen og fik den sjove historie at under forhandlingerne til “Reklamer – Nej Tak” var det faktisk med at det også skulle gælde virksomheder, dog blev det i 11 time trukket tilbage, da panelet af beslutningsdeltager ville spænde ben for sine egne medlemmer i de respektive organisationer som de også var medlem af, således at man ville få en omsætningsnedgang såfremt virksomheder kunne sige nej tak til reklamer.

Så her kan man da tale om at holde møllehjulene kunstigt i gang! Det skal dog lige nævnes at ordningen “Reklamer – Nej Tak” vedrørende virksomheder skal op til ny forhandling i 2011, så må vi se hvad der sker til den tid!

Juristen som jeg talte med hos Færdselsstyrelsen anbefale mig at få “Reklamebeskyttet min virksomhed” hos CVR-registret… det var måden at undgå alle disse reklamer på.

Reklamebeskyttet hos CVR og hvad så?

Jeg har så fået reklamebeskyttet min virksomhed på CVR, det er nemt, det går hurtigt og så er det gratis – alle mine fremtidige reklame problemer er over… måske!

Når man bliver registreret så får du en e-mail med… skal vi kalde det tillægsoplysninger. Der står skrevet hvad det betyder og hvad det ikke betyder at være reklamebeskyttet, hvad andre virksomheder må og ikke må, men der er to ting som virkelig springer mig i øjnene…

  1. Reklamebeskyttelsen i CVR kun gælder i forhold til oplysninger, der videregives fra CVR, findes virksomhedens oplysninger på f.eks. internettet, telefonbogen, krak eller de gule sider mv. kan reklamebeskyttelsen ikke gøres gældende.
  2. Reklamebeskyttelsen i CVR gælder alene i forhold til oplysninger, der videregives fra CVR efter, at virksomheden er blevet reklamebeskyttet.

 Det betyder så følgende, set med mine øjne…

  1. Hvis en virksomhed køber sig til oplysninger hos CVR og min virksomhed ikke er med i indholdet (fordi jeg er reklamebeskyttet) så kan de ikke sende mig reklamer, men så kan de da bare slå op på krak eller på de gule sider og tage oplysningerne der – så er den hjemme.
  2. Bliver du f.eks. reklamebeskyttet i 01-01-2010 må alle virksomheder der har købt oplysninger af CVR før denne dato stadigvæk sende reklamer til dig uden at du kan gøre tilsagn om dette.

Kan det nu også være rigtigt?

Juristen hos CVR var ikke til nogen større hjælp!

Jeg kontaktede efterfølgende CVR-registret med mine spørgsmål herover og talte med en af juristerne som havde været med til at lave denne lovformel omkring reklamebeskyttelse… og samtalen var noget nedslående og rystende.

Samtalen var som beskrevet herunder…

Spørgsmål: Kommer mine nye oplysninger med over til de kunder som efterfølgende køber oplysninger hos CVR?
Svar: Nej, det gør de ikke, for du er mærket som reklamebeskyttet og derfor er din virksomhed ikke imellem de nye data!

Spørgsmål: Hvordan ved firmaer som tidligere har købt oplysninger af jer så, at de ikke må kontakte mig mere med reklamer?
Svar: Det ved de fordi du ikke er med i de nye data og derfor har de jo ikke dine oplysninger!

Spørgsmål: Hvis nu virksomheden laver en krydsreference som kun opdaterer deres database med nye og ændrede data, så bliver min profil jo ikke opdateret da den slet ikke er med i de nye data?
Svar: Ja, det er jo ikke vores ansvar hvordan virksomhederne behandler de data de køber fra CVR!

Spørgsmål: Men du kan godt se problemstillingen i mit spørgsmål, ikke? Der er en meget stor chance for at mine data aldrig bliver ændret med nye data?
Svar: Ja, det har du ret i, men det er altså ikke noget vi kan gøre noget ved!

Spørgsmål: Hvad syntes du jeg skal gøre ved de virksomheder som køber data af jer, uden mine nye oplysninger og som derfor stadigvæk kontakter mig?
Svar: Politianmelde dem såfremt de fortsætter efter at du (jeg) har gjort dem opmærksom på at de ikke må!

Spørgsmål: Hvem kan jeg henvende mig til med det spørgsmål, du er vel den nærmeste idet du er jurist og har været med til at udforme denne rutine?
Svar: Jeg vil tage det op på vores næste møde omkring dette, så må vi se hvad der sker!

 Så derfor er det jeg spørger “Er reklamebeskyttelse på CVR noget værd?

About Jan Jensen

Jeg håber du kunne lide mit indlæg og du er velkommen til at kommenterer herunder! Syntes du at andre kunne have gavn eller have interesse i at læse ovenstående, så husk at stemme på aNyhed.dk eller send et Tweet via Twitter. Tak for din hjælp og interesse og på forhånd tak, med venlig hilsen Jan Jensen